Surdejs-update!

Nå, der er da i hvert fald liv i min surdej. Efter at have fodret den for nogle timer siden, kiggede jeg lige til den for 20 minutter siden, og glasset var helt fyldt med surdej! Den havde vokset og pustet sig rigtig godt op.
Jeg tænkte mig så ikke helt om, må jeg indrømme, og åbnede glasset for at se til den :-) Det sagde så "PUF", og så var der surdej over det hele... Der har været rimelig godt tryk på i det glas, som man også kan se her:

Der kom da i hvert fald en dug og et par bukser til vask, men heldigvis blev den kage, som min kæreste tilfældigvis sad og dekorerede lige ved siden af, ikke ramt!

Men nu må jeg lige høre Jimmy på Home(whole)meal ad, om det er helt normalt, eller hvad :-)

Det sjove er, at fra da jeg startede surdejen i går aftes til jeg fodrede den for 4-5 timer siden, skete der ikke rigtig noget - den boblede knap nok. Men efter at have fodret den er den så vokset helt vildt! En ting er i hvert fald sikkert, jeg skal nok have et større glas.


Etiketter: , , ,