Natten-over-havregrød (part 1)

Jeg faldt for nylig over en blog ved navn The Yummy Life, og der var nogle opskrifter på havregrød med frugt, som skulle stå og trække natten over i køleskabet i stedet for at blive kogt. Det så virkelig lækkert og simpelt ud, og hvor dejligt ville det ikke være at kunne få sig en gang lækker havregrød uden at løfte en finger om morgenen. Derfor har jeg givet mig i kast med at prøve en version med æble og kanel.

Det er første gang jeg prøver mig ad, men vil alligevel starte med at lave om på opskriften :-)
I opskriften indgår chiafrø, hvilket jeg ikke har. De er også virkelig dyre, så det gider jeg ikke bruge. Jeg prøver uden, og ser om det mon ikke nok skal gå. Grunden til at chiafrø er inkluderet i den originale opskrift er deres høje indhold af umættet fedt, fibre og andre næringsstoffer. Det kommer jeg selvfølgelig til at gå glip af, men så må jeg prøve at eksperimentere med noget andet senere. For fedtsyrernes skyld kan man fx bruge tidselolie, som har et meget højt indhold af umættet fedt. Jeg prøver også med yoghurt naturel i stedet for græsk youghurt, for et lidt lavere fedtindhold.

Nu har jeg ikke noget æblemos stående, så det må jeg lave først. Ellers kan det, man kan købe på glas sikkert også bruges.

Til æblemosen bruger jeg:


Æblerne skrælles og skæres i små tern. De kommes i en gryde med vand (som sagt kun en smule for at det ikke brænder på, da der frigives meget vand fra æblerne) og sukker. Det simrer under låg i 30-40 minutter. Hvis der er meget væske, kan det simre uden låg et stykke tid.

Da det var blevet til mos, tog jeg 4 spsk fra til havregrøden og stillede det til afkøling i køleskab. Resten af mosen hældte jeg på sylteglas med mens det var varmt. Opbevar det på køl, så har det en ret lang holdbarhed. Så er der til havregrøden i et stykke tid eller en lækker æblekage med makroner og flødeskum!











Havregrøden skal laves i et rengjort glas fra fx syltetøj, rødkål, whatever, bare glasset kan indeholde en stor nok portion til man kan blive mæt. Det skal fyldes på denne måde:




Havregryn, mælk, yoghurt, kanel og sirup kommes i glasset, låges skrues på, og indholdet rystes godt sammen. Herefter fyldes op med æblekompot, og der røres rundt til det er fordelt.

Skru låget på igen, og stil glasset i køleskabet.


Det er nu gjort, så nu glæder jeg mig til i morgen når jeg skal prøve, om det smager lige så godt som jeg håber!


Se resultatet her

Etiketter: ,